Danske parallelimportører af lægemidler importerer de samme lægemidler fra en række forskellige EU-lande. Lægemiddelindustrien foretager en kunstig opdeling af det europæiske marked ved at sælge de samme lægemidler under forskellige navne i forskellige lande.
Et eksempel er det lægemiddel, der i Danmark markedsføres under navnet ZARATOR (lægemiddel mod forhøjet kolesterol i blodet). Samme lægemiddel kaldes for LIPITOR i Belgien, England og Finland. I Italien hedder produktet TORVAST, i Tyskland: SORTIS, i Frankrig: TAHOR og i Spanien CARDYL.
Patientusikkerhed og administrativt bøvl
Forvekslingsrisikoen på grund af de mange forskellige navne er oplagt. Især ældre, der ofte bruger mere end et lægemiddel og i forvejen har svært ved at forstå de komplicerede informationer på lægemiddelpakningerne, er udsatte. I gennemsnit bruger en 75-årig 4-5 forskellige slags medicin om dagen.
Dertil kommer, at de mange navne naturligvis giver store administrative problemer for læger og apotekere.
Ringere konkurrence og højere medicinudgifter
De mange navne og de løbende navneskift betyder, at de parallelimporterede produkters konkurrenceevne svækkes og samlet set kommer til at fremstå mindre attraktiv for læger, apotekere og forbrugere.
Konsekvensen er mindre konkurrence og dermed højere udgifter til medicin for samfundet og den enkelte forbruger.
Kræv navneforenkling
Parallelimportørforeningen af Lægemidler opfordrer til, at Lægemiddelstyrelsen pålægger parallelimportørerne at markedsføre deres produkter under det samme navn, som de direkte importører markedsfører tilsvarende produkter under i Danmark.
Alternativt opfordrer Parallelimportørforeningen af Lægemidler Lægemiddelstyrelsen til at pålægge parallelimportørerne at markedsføre de parallelimporterede produkter under samme navn, men ikke nødvendigvis det navn, som de direkte importører anvender i Danmark.