Medicinalindustrien prøver med forskellige metoder at begrænse parallelimportørernes adgang til lægemidler. Det svækker parallelimportørernes konkurrenceevne og fører til højere medicinudgifter for forbrugerne og det offentlige.
En af de mest effektive metoder, som en række af medicinalproducenterne benytter, er de såkaldte kvotesystemer. Logikken bag kvotesystemerne er enkel. Lægemiddelgrossisterne i de EU-lande, hvorfra parallelimport er attraktivt, modtager kun lægemidler fra producenterne i et omfang, der svarer til deres andel af hjemmemarkedet. Lægemiddelgrossisterne har en forpligtelse til at forsyne deres hjemmemarked først. Det betyder, at medicinalproducenterne vha. kvoter kan forhindre, at grossisterne har lægemidler tilovers, som de fx kan sælge til parallelimportørerne.
Download faktaark
Faktaark: Kvoteordningernes konsekvenser
Faktaark: Kvoteordninger